Den 3. juni 2026 mødte hele 6.535 kandidater op til årets første indfødsretsprøve – et afgørende skridt på vejen mod dansk statsborgerskab.

I 2025 blev indfødsretsprøven afholdt to gange – den 27. maj og den 26. november. Ved hver prøve mødte tusindvis af kandidater op på sprogcentre rundt om i Danmark for at teste deres viden om danske samfundsforhold, dansk kultur og historie samt danske værdier

Når man studerer til indfødsretsprøven, er det umuligt at komme uden om spørgsmålet: hvad indebar den danske reformation i 1536? Dette år markerede et afgørende vendepunkt i dansk historie, hvor landet gik fra at være katolsk til at blive protestantisk.

Når man forbereder sig til indfødsretsprøven, støder man uundgåeligt på spørgsmål om Grundloven 1953. Det er ikke tilfældigt, for denne grundlov er selve fundamentet i det danske demokrati, som vi kender det i dag.

Andelsbevægelsen i Danmark var en folkelig bevægelse, hvor borgere – især bønder – gik sammen i fællesskaber for at eje og drive virksomheder i fællesskab. Grundtanken var, at man stod stærkere sammen end hver for sig.

Et af de spørgsmål, der ofte dukker op i indfødsretsprøven, er: “Hvornår fik kvinder stemmeret i Danmark?” Svaret er vigtigt at kende, fordi det markerer et afgørende vendepunkt i dansk demokrati og ligestilling.

Mange oplever, at indfødsretsprøven spørgsmål kan være udfordrende – især fordi de spænder bredt fra historie og politik til kultur og værdier. Derfor er det vigtigt at øve sig grundigt og få en realistisk fornemmelse af, hvad der venter.

At opnå dansk statsborgerskab kræver, at du består indfødsretsprøven – en vigtig milepæl på vejen til at blive dansk statsborger. Indfødsretsprøven består af 45 spørgsmål om danske samfundsforhold, kultur og historie, og mange oplever den som en udfordring.